Vigtige øjeblikke og fakta om den europæiske superliga

April 2021 bragte store ændringer i europæisk fodbold. Verden var dybt chokeret efter annonceringen af en ny turnering. Nyheden om oprettelsen af European Super League (ESL) var ret højlydt og forårsagede en utrolig mængde kontroverser. Som koncept repræsenterer European Super League en gennemgribende nytænkning af sportens struktur, der sigter mod økonomisk berigelse og yderligere muligheder for ranglistekampe for europæiske klubber. Denne begivenhed har afsløret dybe sandheder om fodboldens tilstand, økonomien og de kulturelle værdier, der er indlejret i dette smukke spil. Lad os se, hvor vellykket denne idé bliver, og hvad dens fremtid bringer.

Hvad er den ESL?

Konceptet med ESL var at skabe en elitekonkurrence med deltagelse af de bedste fodboldklubber på kontinentet, hvor de ville konkurrere regelmæssigt i et lukket ligaformat. I modsætning til den traditionelle UEFA Champions League, som fungerer på kvalifikationsbasis, var ESL tænkt som en stort set lukket liga med garanterede pladser til de stiftende medlemmer. Det foreslåede format omfattede 20 hold: 15 stiftende klubber med permanent medlemskab og yderligere fem klubber, som ville kvalificere sig årligt på baggrund af deres interne resultater. Ligaen skulle køre parallelt med den nationale konkurrence, selv om den næsten helt sikkert ville overskygge den med hensyn til økonomisk og mediemæssig opmærksomhed. Kampene skulle finde sted midt på ugen, ligesom i Champions League, men med en grad af eksklusivitet, som aldrig før var set i europæisk fodbold.

Tilhængerne af ESL hævdede, at denne liga ville være toppen af klubfodbold og sørge for regelmæssige kampe med høj indsats og høj profil mellem Europas mest berømte hold og dermed garantere større global appel og indtægtsgenerering. Til en vis grad ville det også være en kæmpe gave til diverse bookmakere. European Superliga vinder odds ville have været et stort trækplaster for store udenlandske betting sider. Men planen blev mødt med voldsom modstand fra fans, fodboldforbund og endda regeringer i hele Europa, som så den som en trussel mod selve essensen af sporten.

Hvilke hold skal spille i den ESL?

De stiftende medlemmer af European Super League er nogle af de mest magtfulde og rigeste fodboldklubber i verden. Oprindeligt annoncerede 12 klubber deres deltagelse: seks fra England (Arsenal, Chelsea, Liverpool, Manchester City, Manchester United og Tottenham Hotspur), tre fra Spanien (Barcelona, Real Madrid og Atletico Madrid) og tre fra Italien (AC Milan, Inter Milan og Juventus). Disse klubber, der er kendt for deres historiske succeser og enorme globale fanbaser, skulle blive grundlaget for ESL. Det forventedes, at disse klubber ville dominere konkurrencen på grund af deres økonomiske styrke og evne til at tiltrække toptalenter.

ESL’s struktur var designet til at holde disse klubber i toppen, give dem økonomisk stabilitet og reducere risikoen for at miste de lukrative belønninger i europæisk fodbold, som normalt er knyttet til deltagelse i eksisterende turneringer som UEFA Champions League. Penge skulle med andre ord løse alt. Planen omfattede også invitationer til tre andre stiftende klubber, som forventedes at slutte sig til senere, men deres navne blev ikke afsløret. De fem ekstra pladser skulle besættes af klubber, der havde klaret sig godt i deres nationale mesterskaber, selv om denne detalje ikke gjorde meget for at berolige kritikere, der mente, at ligaen i sagens natur var fejlbehæftet og uacceptabel.

Hvorfor skulle klubber gå med i den Europæiske Superliga?

Drivkraften bag oprettelsen af European Super League var penge. De stiftende klubber så ESL som en måde at sikre deres økonomiske fremtid på i en stadig mere ustabil fodboldøkonomi. De økonomiske belønninger, som ESL lovede, var astronomiske med prognoser om milliardindtægter, der overgik de indtægter, som klubberne kunne generere fra eksisterende turneringer som Champions League og de nationale ligaer. 

Der blev tilbudt store økonomiske bonusser til de deltagende klubber blot for at deltage i Champions League, og det blev rapporteret, at hver klub kunne modtage op til 300 millioner euro som “velkomstbonus”. Disse penge var især attraktive for klubber, der kæmpede med gæld eller stod over for betydelige økonomiske udfordringer, der blev forværret af COVID-19-pandemien og relaterede livsudfordringer, som har haft en alvorlig indvirkning på indtægterne fra kampdage og andre fanrelaterede indtægtsstrømme.

ESL lovede også en risikofri og sikker indtægtsstrøm. I modsætning til Champions League, hvor kvalifikation og oprykning afhænger af resultater, garanterede ESL’s lukkede format deltagelse og dermed en konstant strøm af indtægter fra tv-rettigheder, sponsorater og andre kommercielle aktiviteter. Finansiel stabilitet var en nøglefaktor, som burde have fristet de stiftende klubbers ledere. Nogle så endda ESL som en måde at modernisere fodbolden på og bringe den på linje med den underholdningsmodel, der findes i amerikanske sportsligaer som NFL eller NBA, hvor fokus er på at skabe et salgbart produkt, der kan sælges til et globalt publikum. Ved at tilbyde regelmæssige kampe mellem de bedste europæiske hold forsøgte ESL at tiltrække flere seere, især fra lukrative markeder uden for Europa, såsom Asien og Nord- og Sydamerika.

Hvorfor den Europæiske Superliga er dårlig

Selv om finansiel stabilitet er en god ting, har konceptet ikke vundet indpas og er blevet fordømt bredt af fodboldverdenen. Kritikken af ESL var mange og forskelligartet og afspejlede bekymring for, hvordan en sådan liga ville påvirke sportens konkurrencemæssige integritet, dens kulturelle betydning og fremtiden for europæisk fodbold generelt. Den største anke mod ESL var, at det ville underminere principperne om sportslig værdi og konkurrence, som er grundlæggende for fodbold. Sådanne bevægelser kan have en bredere indvirkning på andre sportsgrene. I den nuværende europæiske fodboldstruktur optjenes succes på banen, hvor klubberne konkurrerer i deres nationale ligaer om en chance for at kvalificere sig til europæiske turneringer som Champions League. ESL’s lukkede format, hvor de stiftende medlemmer var garanteret deltagelse uanset deres præstationer, blev set som værende i strid med disse principper. Det skabte et system, hvor rige og magtfulde klubber kunne isolere sig fra risikoen for fiasko og effektivt skabe en fodboldelite, der var adskilt fra resten af sportsverdenen. 

Det er ikke ubegrundet. ESL truede med at skabe en permanent kløft mellem eliteklubberne og resten, hvilket førte til frygt for, at det ville ødelægge den konkurrencemæssige balance, der gør fodbold så attraktivt. Udsigten til en liga, hvor de samme hold ville spille mod hinanden hver sæson uden mulighed for nedrykning eller oprykning, blev kritiseret for at være kedelig og mangle den uforudsigelighed, der er fodboldens kendetegn. 

Fans i hele Europa har også udtrykt deres forargelse over ESL, og mange ser det som et åbenlyst forsøg fra velhavende klubejere på at sætte profit over fansenes interesser og spillets traditioner. I lande som England, hvor fodboldklubberne er dybt forankret i lokalsamfundene og kulturen, blev ESL set som en fornærmelse mod de værdier, der har gjort sporten så populær. England er trods alt berømt for sin kampånd. Uanset hvilken division vi taler om, vil der altid være kamp på de britiske fodboldbaner. Derfor fandt protesterne sted uden for stadionerne, hvor fansene krævede, at deres klubber forlod ligaen, respekterede den europæiske fodbolds arv og ikke blandede sig i den.

I Danmark, hvor værdier som fairness og fællesskab er dybt forankret i sportskulturen, har ESL været særligt kontroversielt. Danske fodboldfans og eksperter har udtrykt bekymring for, at ligaen ikke kun ville skade den konkurrencemæssige balance i europæisk fodbold, men også undergrave de værdier, der gør sporten så speciel. Den danske fodboldmodel, som lægger vægt på samfundsengagement og udvikling af lokale talenter, syntes at være i modstrid med ESL’s kommercialiserede, profitdrevne vision.

Konklusion

European Super League var et dristigt og kontroversielt forslag, som satte fundamentet for europæisk fodbold og sport generelt på en alvorlig prøve. Mens det lovede skyhøj økonomisk sikkerhed og global appel for de deltagende klubber, truede det også med at underminere selve de principper, der gør fodbold til den mest populære sport i verden. Reaktionen fra fans, fodboldforbund og regeringer var passende og førte i sidste ende til, at projektet blev suspenderet, i hvert fald for en tid. ESL afslørede den dybe splittelse i europæisk fodbold mellem dem, der ønsker at bevare sportens traditioner, og dem, der ser den som et rent kommercielt produkt. Det er helt sikkert nemmere at få opdaterede fodboldprognoser og lære at forudsige resultater og placere passende væddemål på betting sider end at forudsige, hvad der vil ske i ESL. Indtil videre er der ikke blevet vundet store penge.